• Her i Springfield betyder Trumps falske påstand om de hunde- og kattespisende migranter mere, end du tror

    Источник: BDK Borsnyt / 26 окт 2024 02:59:17   America/Chicago

    I den ene ende af Springfield sidder Ron og Anna Kilgore foran deres bolig og skuler mod nabohuset, der er beboet af haitianske migranter. Kilgore-parret har lige akkurat råd til at betale huslejen med deres førtidspension og pension. I den anden ende af byen bor haitianske Marc Raphael Joseph med sin familie i et stort blåt hus med både for- og baghave – og en ny sort Ford Explorer parkeret i garagen. De mangler ikke noget og pønser endda på at købe en investeringsejendom i nabobyen, Dayton. Men spørgsmålet er, om der er plads til begge familier i Springfield, for det slog gnister, da Donald Trump i den direkte tv-duel 10. september hævdede, at migranterne fra Haiti spiser amerikanernes kæledyr. »De personer, der kommer til Springfield, spiser hunde, og de spiser katte. De spiser indbyggernes kæledyr. Det er det, der sker på tværs af vores land,« lød det fra Trump. Kamala Harris kiggede vantro på ekspræsidenten, da ordene faldt, og efterfølgende grinede hele verden af Donald Trumps falske og absurde påstand. Men her i Springfield er der ikke længere nogen, der slår en latter op, for der er blevet vendt op og ned på livet. Der har været bombetrusler mod hospitaler, skoler og kommunen – og migranterne lever nu en tilværelse i frygt og med daglige trusler. Alt er forandret. Trusler og chikane Det, der blev til memes og millioner af delinger på de sociale medier verden over, er nu barsk virkelighed for de lokale i Springfield. Og det er gået hårdt ud over det haitianske samfund. »Der var en kvinde, der truede min hustru, mens hun var på arbejde i Walmart. Det var en amerikansk kvinde – en kunde. Hun sagde, at hun havde mistet sin kat og anklagede min kone for at have taget den,« fortæller haitianske Marc Raphael Joseph, 38, da Berlingske besøger ham i hjemmet i Springfield. Han tilføjer: »Det er på grund af Donald Trump. Når en mand på det niveau siger sådan noget, så betyder det noget. Han har stor indflydelse, og det mærker vi her.« Familien er kommet til Springfield på grund af uroen i Haiti. Marc Raphael Joseph kom for to år siden, da han fik et Green Card – permanent ophold – gennem sin far, der allerede var i USA. Først boede familien tæt på Donald Trumps Mar-a-Lago i Palm Beach Florida. Derefter rejste den til New York, så til Philadelphia, og sidste år sagde nogle venner til dem, at der var masser af job at finde i Springfield. Sådan endte familien Joseph her i Ohio, hvor Marc Raphael Joseph startede med at arbejde på en fabrik, og hustruen Charine Joseph startede i Walmart. Alligevel mindes de begge livet hjemme i Haiti, som de kalder »USAs baghave«. »Jeg ville egentlig ikke til USA, for jeg elsker Haiti. Men man kan ikke bo der længere. Det er for uroligt. Det er meget, meget ustabilt,« siger han. Familien Joseph bor i et smukt, blåt hus på en fredelig gade i Springfield. Græsset er slået, og familien har sat små plasticgræskar med lys i langs stien op mod huset, hvor man kan nyde solnedgangen fra en hvid veranda. Det er varmt i det sydlige Ohio i slutningen af oktober, og efterårsløvet er både grønt, gult og rødt. Marc Raphael Joseph kigger ud af vinduet, inden han åbner døren for Berlingskes udsendte. Vi træder ind i familiens to sammenhængende stuer, der har smukke parketgulve. Der er rent og ryddeligt, og man kan høre summen fra airconditionanlægget, der stadig kører. I den ene af stuerne er et tv-rum, hvor far og søn også spiller PlayStation mod hinanden efter skole og arbejde. I den anden står to tunge, sorte lædersofaer foran et sofabord ved en nedlagt pejs. Over den står familiebilleder – og én enkelt bog. Det er Kevin Philip's »American Dynasty« – et kritisk portræt af Bush-klanen. Det er egentlig ikke, fordi Marc Raphael Joseph er venstreorienteret. Tværtimod. Flere af hans familiemedlemmer, der er amerikanske statsborgere, har altid stemt republikansk, fordi »det er bedre for økonomien«. Og sådan har han det også selv. Demokraterne kan ikke altid finde ud af at styre økonomien ordentligt, mener han. Men alligevel kunne han aldrig finde på at stemme på Donald Trump. Hvis han var amerikansk statsborger, ville Kamala Harris få hans stemme 5. november. »Jeg frygter, at han vil deportere mine haitianske venner, der ikke har permanent opholdstilladelse i USA,« siger han. Joseph er en af de heldige. Langt de fleste haitianske migranter har fået »temporary protected status« (TPS) af Biden-administrationen på grund af uroen i Haiti. Den vil Donald Trump tilbagekalde, så snart han bliver præsident. Med andre ord: Trump vil smide dem ud. Marc Raphael Joseph er politisk engageret, og det har han været, siden han var lille, hvor han ivrigt fulgte med i nyhederne. »Jeg ser altid amerikanske og franske debatter. Men da jeg så den mellem Donald Trump og Kamala Harris, tænkte jeg, hvad er det, det her? Han siger, at vi spiser kæledyr. Er det det ansigt, USA gerne vil vise verden? Jeg var målløs,« siger Marc Raphael Joseph. Deres hjem er som et fort Familien har boet her i to måneder, og siden debatten mellem Trump og Harris har Marc Raphael Joseph installeret kameraovervågning overalt. Gardinerne er trukket for her midt på eftermiddagen, så ingen fra gaden kan se, at det er haitianske migranter, der bor på adressen. Sådan er livet blevet for familien og for mange andre haitianske migranter, der for blot en måned siden fyldte alt i gadebilledet i Springfield. Nu er der tomt, når man kører rundt i byen, haitianerne holder sig indendørs. »For tre uger siden var det så slemt, at vi alvorligt overvejede, om vi skulle flytte til en anden by. Men jeg er glad for mit arbejde her, og jeg vælger altså også at tro på, at der er flere søde amerikanere end dem, der chikanerer os,« siger han. Chikane har der ellers været nok af for familien Joseph. Marc Raphael Joseph mærkede det på sin egen arbejdsplads, da han arbejdede på fabrik. Han blev chikaneret og råbt efter, fortæller han: »Skrid tilbage til dit land«, »din fucking haitianer«, men bægeret flød først for alvor over, da en af hans hvide amerikanske kollegaer truede en haitiansk immigrant på livet. »Han sagde, at han ville ringe til et familiemedlem, der ville komme og skyde ham,« fortæller Joseph. Han besluttede sig for at sige op, for arbejdspladser er der nok af i Springfield. Kort efter fik han et bedre lønnet job som translatør, og nu hjælper Marc Raphael Joseph med oversættelser mellem haitiansk kreol og amerikansk engelsk. I det job møder han ingen racisme, og det har gjort ham mindre stresset. Hans søn, Marley Orisha Joseph, kender også til den chikane, der er opstået i kølvandet på debatten mellem Harris og Trump. Han er blevet mobbet i skolen, og han kan ikke lide at bruge sit mellemnavn længere, fordi det klinger for haitiansk. Han vil hellere bare være Marley Joseph, for det navn lyder mere neutralt, siger den 11-årige dreng, der går i sjette klasse. »Jeg har altid set op til USA. Det skulle være verdens bedste land. Men jeg er skuffet over det amerikanske folk. Nej, ikke hele det amerikanske folk, men jeg er skuffet over nogle amerikanere,« siger Marley Orisha Joseph. En af dem, den 11-årige dreng ikke er skuffet over, er familiens nabo. I baghaven på villavejen mødes den hvide amerikanske kvinde med sine nye haitianske naboer. For de er blevet gode venner. »Få dem ud!« I den anden del af Springfield sidder Anna og Ron Kilgore foran deres hus. Og hvis man spørger dem, må de haitianske migranter faktisk gerne forlade byen hurtigst muligt, for de er ikke velkomne – og slet ikke her på matriklen. »Få dem ud,« siger Anna Kilgore. »Jeg vil ikke have noget med dem at gøre,« siger Ron Kilgore. Parret erkender, at det kan være svært at deportere dem alle, for det er ikke sikkert, at de kan vende tilbage til Haiti. »Men hvis Donald Trump bliver præsident, kan han jo gøre, som han vil. Undtagen at slå dem ihjel. Det håber jeg heller ikke, at han gør. Men de skal ud af vores by,« siger Anna Kilgore. Berlingske møder parret i hjemmet, der ligger i den fattige del af byen. Huset er hvidt, men malingen er krakeleret, og træværket har set bedre dage. Huset ligger lige ved jernbanen og ved et suppekøkken, der serverer varm mad til Springfields fattigste. Parret har hængt et stort »Trump 2024« -banner op på siden af huset, for de er stolte af at vise deres støtte til ekspræsidenten, som de håber vinder præsidentvalget 5. november. Anna Kilgore har boet i Springfield hele livet, mens Ron Kilgore er fra nabobyen, Dayton. De har været gift i 19 år, og deres børn er for længst flyttet hjemmefra. Nu bor de i en lejlighed i et lejet hus. Den betaler de 600 dollar om måneden for. »Så meget er det slet ikke værd,« siger Anna Kilgore, der også er klædt i en Trump-T-shirt. Ifølge boligportalen Zillow er huslejepriserne også eksploderet i Springfield – fra september 2023 til september 2024 med 40 procent. Mange lokale mener, at det er haitianernes tilstedeværelse, der driver huslejen til et niveau, hvor de lokale ikke længere har råd til at betale. På ganske få år er mellem 15 og 20.000 haitianske migranter kommet til Springfield, der har omkring 58.000 indbyggere. De er kommet på grund af uroen i hjemlandet, og fordi byrådet har gjort byen til et attraktivt sted at bo. Springfield var ellers en døende by – en slags kirkegård for globaliseringens tabere: De hvide amerikanske fabriksarbejdere, der blev arbejdsløse, fordi mange industrijob forsvandt til udlandet. Men den udvikling besluttede byrådet i Springfield sig for at vende, og i de senere år er der skabt masser af job i industrien. Problemet var bare, at der ikke var nogen til at tage dem. Det er derfor, haitianerne er kommet til Springfield. Kilgore-parret arbejder ikke længere. Anna Kilgore er pensionist, mens Ron Kilgore er førtidspensionist. Indtil for nylig arbejdede han i en Walmart. De var ude for en bilulykke for 20 år siden. Den invaliderede Ron Kilgore, og pengene er små her i hjemmet. Det er entusiasmen for Donald Trump til gengæld ikke. Parret mener, at den tidligere præsident vil løfte dem ud af den elendighed, de er endt i. Livet var nemlig billigere under den første Trump-administration, og de tror, at han vil gøre livet bedre for dem igen. »Alting er blevet dyrere, mens Joe Biden har været præsident. Fødevarer, benzin, huslejen. Det bliver alt sammen bedre, når Trump vinder. Så falder priserne igen. Og jeg tror, at han vinder. Hele min familie stemmer på ham,« fortæller Anne Kilgore. »Lige nu har vi nærmest ikke råd til at bruge vores bil. Det er for dyrt med benzinen,« fortæller hun. Ron Kilgore brød sig egentlig ikke om Donald Trump i begyndelsen, men det ændrede sig hurtigt. Den 5. november vil parret sammen gå ned og stemme på USAs tidligere præsident. Det emne, der optager dem mest, er økonomien – og derefter kommer immigrationspolitik. De håber, at Trump vil udføre de lovede massedeportationer af de haitianske immigranter. »Jeg kender mennesker, der ikke kan få job, fordi haitianerne har fået dem. Det er ikke fair, for de har boet her hele deres liv. Når man skal have hjælp til pensionen, står man der i flere timer, fordi der er kø af alle de haitianere,« siger Anne Kilgore. »Få dem ud,« gentager hun igen som et ekko af USAs tidligere præsident til et Trump-vælgermøde. Parret er heller ikke helt overbevist om, at haitianerne ikke spiser byens dyr. De tror ikke, at de spiser hunde og katte, men Ron Kilgore siger, at han har observeret, at der er færre gæs og ænder i parken for tiden. Og der findes kun én forklaring, hvis man spørger Anna Kilgore. »Jeg tror, de tager vores gæs og ænder. Hvor er de ellers blevet af,« spørger hun. Hun mener, at det ligger til haitianerens kultur at slagte tilfældige dyr, de møder på deres vej. Og det er en af grundene til, at kulturforskellene mellem amerikanerne og haitianere er for store, mener hun. »Det var bedre med puertoricanerne. De var okay. Dem har vi ikke noget imod,« siger Ron Kilgore. Fattige skrotsælgere Tæt på Kilgore-parrets hjem møder vi James og Chrissy Arms. De er i gang med at fjerne en masse skrammel fra deres pickup truck, der er parkeret foran deres faldefærdige hjem. Parret betaler 800 dollar om måneden for huset, der er svært at varme op om vinteren. Der er blevet lukket for både gas og elektricitet flere gange, men lige nu kører det hele. Når vinteren kommer til Springfield, nøjes de dog med at varme soveværelset op og klæder sig på i fleecetrøjer og jakker, når de færdes andre stedet i huset. »For der kan blive koldt i Ohio om vinteren,« siger James Arms. Det lykkedes dem for det meste at få råd til huslejen, og lige nu skylder de kun 100 dollar til deres udlejer. Det er altid en kamp for dem at få pengene til at række, og sundhedsforsikring har de ikke. James Arms får hjertemedicin, og det er dyrt, når man ikke er forsikret. På internettet finder de kuponer, der får prisen en anelse ned. Parret tjener bogstavelig talt penge på det skrammel, der pryder deres forhave. De tømmer dødsboer og videresælger det, de finder. Og det, de ikke sælger videre, ender i forhaven, som ligner en stor losseplads. Men de smider ikke noget ud; alt hvad der har den mindste værdi, er smør på brødet for det fattige par. James Arms kan ikke få et almindeligt job, fordi han har en dom. Han vil ikke tale om, hvad han har gjort. Men derfor lever han af at sælge gammelt skrot. Det er ikke altid en god forretning, men nogle gange er der jackpot, og så går parret ud og spiser på en af byens fastfoodrestauranter. Det sker sjældent. Der er ingen af dem, der gider stemme, siger de. De er »neutrale«, og Chrissy Arms blokerer folk, der skriver om politik på Facebook. Hun gider ikke tale om det. »Men jeg kan godt lide Donald Trump. Jeg synes, det er helt urimeligt, at han får skylden for angrebet på Kongressen 6. januar. Det var jo ikke ham, der gjorde det. Det var alle de skøre mennesker, og de skal straffes,« mener Chrissy Arms, der tror, at Trump kommer til at vinde en jordskredssejr. Arms-parret mener, at de haitianske migranter får alt for meget hjælp af myndighederne i Springfield. »De burde lære engelsk, og de burde lære at klare sig selv. Og så skal de lære at køre bil. Det kan de ikke finde ud af,« siger Chrissy Arms. En af dem, der hjælper de haitianske flygtninge i Springfield, er Philomena Philostin, der kom til USA fra Haiti for 30 år siden. Hun ejer Creations Market i Springfield, der er en slags omdrejningspunkt for det haitianske samfund. For det er ikke kun haitianske specialiteter, hun sælger – hun hjælper også migranterne med skat og immigrationspapirer. »Alle haitianere betaler skat her og yder et stort bidrag til lokalsamfundet,« siger hun. Men hun overvejer, hvor længe hun kan fortsætte med sin forretning. »Efter præsidentdebatten har jeg ingen kunder længere. Mange haitianere flytter væk, og mange bliver hjemme af frygt for at blive chikaneret,« siger hun. Hun forklarer, at mange af hendes kunder fortæller hende, at de bliver chikaneret af hvide amerikanere. Det kender Viles Dorsainvil, der leder Haitian Community Center i Springfield, alt til. Det er ikke første gang, Berlingske møder Viles Dorsainvil, der i den seneste måned har talt det haitianske samfunds sag i alverdens medier. Dorsainvil har været igennem mediemøllen på alle de store amerikanske tv-stationer, og nu er han i gang med at planlægge en støttekoncert for det haitianske samfund med stjernen John Legend, der kommer fra Springfield. Men en måned efter Berlingskes første møde med Viles Dosainvil er stemningen i det haitianske samfund presset. Han erkender nu, at mange haitianere i disse dage vælger at forlade Springfield. »Der er flere haitianere, der nu flytter til Dayton eller Columbus på grund af Donald Trumps kommentar under debatten. De vil afvente og se, om det bliver sikkert at bo i Springfield igen,« siger Viles Dorsainvil. Det håber han. Tårer i øjnene Da Berlingske fortæller Dorothy Fyffe, hvad Viles Dorsainvil lige har sagt, knækker hendes stemme over, og øjnene bliver fyldt med tårer. Hun er sammen med sin mand, Robert Fyffe, kørt fra byen Dayton til Haitian Community Center for at donere vintertøj til Springfields nye haitianske beboere. »Jeg kan ikke tro det, jeg hører. Jamen, det er så meningsløst. Disse stakkels mennesker, der bare vil leve i fred og ro. Nu bliver de chikaneret på grund af Donald Trump. Jeg kan næsten ikke bære det,« siger hun. Hun er selv immigrant. Fyffe-parret kom fra Skotland til USA for 42 år siden og er for længst blevet amerikanske statsborgere. Deres skotske accent hænger stadig fast, men de ligner til forveksling et ærkeamerikansk ægtepar fra Midtvesten. De har altid stemt på Demokraterne, og det gør de også 5. november. Engang var Ohio en svingstat, der havde en afgørende betydning ved amerikanske præsidentvalg. Obama vandt staten i både 2008 og 2012, men siden har Donald Trump vundet den. Det kommer han formentlig også til at gøre i år. »Det er uforståeligt. Han er en meget farlig mand for USA. For hele verden. At forestille sig, at han kan vinde igen … Det kan holde mig vågen om natten,« siger Robert Fyffe. Donald Trump vandt Clark County, som Springfield ligger i, med 60 procent af stemmerne i 2020. Uanset hvad der sker til præsidentvalget i år, står det allerede nu klart, at Donald Trump med sin kommentar om de hunde- og kattespisende haitianere allerede har ændret livet for mange haitianerne i Springfield. Spørgsmålet er, om de vil finde et hjem et andet sted i USA – eller om deres fremtid ligger langt fra landets grænser. Svaret kender vi formentlig, når amerikanerne beslutter sig for, om deres næste præsident skal være Kamala Harris eller Donald Trump. https://www.berlingske.dk/internationalt/her-i-springfield-betyder-trumps-falske-paastand-om-de-hunde-og
Опубликовать